Kriser

Krisers udtryk og forløb er individuelle. De afhænger af mange faktorer, fx alvorlighedsgrad, akuthedsgrad, alder og livserfaring, tanker som den kriseramte gør sig om nutiden, fremtiden og øvrige konsekvenser.

Samtidig er der også generelle træk. Ofte starter en krise med en chokfase, hvor evnen til at orientere sig ofte opleves som sat mere eller mindre ud af kraft. Derefter går en reaktionsfase igang, man græder, “føler sig lammet indvendig” eller måske bliver meget vred. Samtidig hermed eller lidt senere vil man gå i gang med at bearbejde ens indtryk; ”hvad er der sket”, ”hvad vil det medføre; både på kort og langt sigt” etc. Og endelig vil man på et eller andet tidspunkt i processen begynde at orientere sig mod de forandringer krisen har medført.

Når man uvarslet rammes af en krise, vil man ofte have brug for konkret rådgivning og guidning, og det kan være vigtigt for at finde fodfæstet, at tale med andre. Familie og venner kan i de situationer være uvurderlige. Samtidig kan der også være behov for at tale med en der kan hjælpe med at sætte ord på det der rører sig i en, og med at se perspektiverne i situationen.