Angsttilstande

Home / Terapeutiske specialer / Angsttilstande

Om angst: hvordan det opstår, vedligeholdes og forstærkes

Angstlidelser omfatter en række forskellige tilstande og udtryksformer, spændende lige fra mildere bekymringstendens, over fobisk angst, til mere invaliderende former som for eksempel sværere grader af panikangst, helbredsangst, OCD og social angst.

Jeg tilbyder behandling af følgende angsttilstande

  • Panikangst
  • Generaliseret angst/bekymringsangst
  • Social angst
  • Agorafobi/klaustrofobi
  • Helbredsangst
  • Enkelfobier som flyskræk, rottefobi etc.
  • OCD

Angst er en ganske udbredt lidelse. Det anslås at op til hver 4-5 dansker, på et eller andet tidspunkt i deres liv, vil opleve overdreven eller malplaceret angst.

Når jeg betoner “overdreven eller malplaceret angst” er det fordi at angst i sig selv er en naturlig, sund og meget vigtig følelse. Hvis vores forfædre ikke havde kunne blive bange for lyde i krattet, sad vi her ikke i dag, og også i dag i vores mere civiliserede tid, guider følelsen os i dagligdagen. Tænk for eksempel på hvordan vi kan reagere utrolig hurtigt i farefulde situationer i trafikken. Eller hvordan vi kan mærke en bekymring eller angst når noget i ens krop ikke fungerer som det plejer. Også socialt kan vi mærke en nervøsitet hvis vi uforvarende kommer til at lægge os ud med folk der betyder noget for os.

Problemet er således ikke at vi kan mærke følelsen angst, men at vi kan komme til at udvikle en angstproblematik, hvor følelsen er ude af proportioner med den aktuelle trussel.

Det centrale hér er fortolkningerne som vi foretager konstant, og ofte uden at være opmærksomme på det. “Fejltolkninger” der giver angst kan for eksempel være: Man mærker sit hjerte slå et par ekstra slag, kommer lynhurtigt i tanke om nogen man har hørt om som døde af hjerteflimmer, og vurderer at man befinder sig i en katastrofal situation, og bliver voldsomt angst. Et andet eksempel kan være den situation de fleste af os kender til i en eller anden udstrækning; Vi skal til en vigtig jobsamtale eller holde et oplæg, vores øjne fæstnes ved et alvorsfuldt ansigtsudtryk hos en af de tilstedeværende, og man tolker “Åh gud, de synes jeg er dårlig/kikset/kedelig!”, hvorefter man bliver grebet af nervøsitet og ubehag.

Mange oplever at angst bliver værre med tiden, det breder sig til andre områder i ens liv og man udvikler “angst for angsten”. Det sker når man reagerer på sine fejltolkninger og angstfølelser, på en måde der kommer til at støtte tolkningerne. For eksempel vil personen i eksemplet ovenfor måske tænke: “de synes at de spilder deres tid ved at høre på mig” følelsen vil være stærkt ubehag, og kroppen vil gå i alarmberedskab: hjertebanken, rødmen, rysten etc. I den situation bliver en “logisk” reaktion at skynde sig igennem, undgå øjenkontakt med tilhørerne og tale lavt og hurtigt. Alt sammen med det formål at redde sig selv ud af den farefulde situation, hvorfor det kaldes sikkerhedsadfærd.

Sikkerhedsadfærd vedligeholder angst af to grunde: dels finder man ikke ud af hvordan det var gået hvis man ikke havde benyttet sig af sin sikkerhedsadfærd; den alvorsfulde person var måske netop koncentreret fordi det var interessant, og man havde fået en spændende diskussion hvis man var blevet og havde haft øjenkontakt med tilhørerne. Dels kommer man med sin adfærd til at bekræfte tolkningerne; “jeg må virkelig være i en slem situation hvis jeg har brug for at redde mig ud af den!”.

Behandling af angst

Lige så ubehagelig angst er, i lige så høj grad er det heldigvis noget man i langt de fleste tilfælde kan gøre noget effektivt ved. I min praksis vil vi starte med sammen at undersøge hvornår og hvordan angsten opstår, hvilke tanker og vurderinger du foretager, måske uden at vide det, og hvilke negative cirkler du måske er havnet i.

Dernæst vil vi arbejde med at vurdere i hvilket omfang tankerne er baseret på virkelighed, og i hvilket omfang de har rod i gamle oplevelser, “skrækfantasier” etc. Samtidig hermed vil vi arbejde med at undersøge udfaldene ved ændrede handlemønstre.

For eksempel, hvad sker der i virkeligheden hvis man erstatter noget af sin sikkerhedsadfærd med en mere tilpasset adfærd, der ikke fortæller én selv at man er i fare.

Undervejs i processen evaluerer vi jævnligt, så at det er sikret at der sker fremgang.

Panikangst

Panikangst opleves ofte som om “det kommer ud af det blå”. Det kan vise sig på mange forskellige måder, typisk vil panikangst vise sig ved at man lige pludselig næsten ikke kan få vejret, sveder, hjertet galoperer og man tænker at man er ved at dø, besvime eller blive sindssyg.

Panikangst er således kendetegnet ved en meget hurtig kropslig aktivering, katastrofetanker om snarlig ulykke og en stærk følelse af angst. Fordi det ofte sker meget hurtigt og uventet, opstår der ofte “angst for angsten” i kølvandet på panikangst. Denne angst for næste anfald opleves ofte som meget pinefuld og udmattende.

 Generaliseret angst

Generaliseret angst er en slags angst der ofte opleves som en “tendens til evige og overdrevne bekymringer”. Den grundlæggende angst er at der vil ske noget slemt, ofte katastrofalt, som man selv eller de øvrigt involverede såsom ens børn ikke kan gardere sig imod. Personen oplever ofte at tankerne kredser om “hvad nu hvis…”, og prøver at tage forskellige forholdsregler, for at undgå at noget går galt. F.eks. vil mange forældre med tendens til generaliseret angst, ofte have en næsten uimodståelig trang til at forhindre at børnene bringer sig i situationer der opleves som farlige, f.eks. at køre alene hjem på cykel – også selvom alle klassekammeraterne gør det.

Ofte synes folk med generaliseret angst selv at deres angst/bekymring er overdreven, men mangler redskaber til at kunne få bragt bekymringerne ned på et realistisk plan

Social angst

Social angst, også kaldet social fobi, er en angst som praktisk talt alle kender til i en vis grad. F.eks. vil nok alle kunne nikke genkendende til nogen nervøsitet før man skal holde en tale til en større forsamling, eller inden man skal præsenteres for sin nye svigerfamilie! Social angst bliver et problem når angsten bliver for voldsom og begrænser èn i for mange situationer i ens dagligdag.

Social angst handler grundlæggende om en frygt for andres vurdering, kritik og evt. fordømmelse. Man er bange for at gøre noget der vil være pinligt eller ydmygende. Man frygter måske at andre kan se at man bliver nervøs og vil tænke at “han har da slet ikke styr på det”, eller man frygter at man kommer til at rødme eller ryste på hænderne, og at andre ved bordet vil tænke at man må være underlig.

Agorafobi

Agorafobi kendetegner frygten for at der skal ske noget frygteligt, man er bange for at miste kontrollen. F.eks. kan man være bange for at få et panikanfald med uoverskuelige konsekvenser, hvis man bevæger sig væk fra sin sikre zone. Det kan føles meget utrygt at skulle færdes steder med mange mennesker,eller steder hvor man ikke nemt kan komme væk. Agorafobikere har også ofte svært ved at køre i toge, busser og flyve, og oplever således at deres handlemuligheder begrænses i stigende grad.

Sygdomsangst

Sygdomsangst, også kaldet hypokondri, er angsten for at fejle noget alvorligt, eller være i gang med at udvikle en alvorlig sygdom. Folk med sygdomsangst har typisk enten været til at hav af undersøgelser, eller undgår netop at gå til læge, da man frygter at få ”dødsdommen”. Et karakteristisk træk ved sygdomsangst er at forsikringer om at der ikke er noget galt, hurtigt mister sin beroligende effekt. Ofte vil man således opleve, efter at være blevet beroliget, at tvivlen hurtigt melder sig igen, ”lægen har nok overset noget”, eller man læser om de sjældne undtagelser på nettet og tænker ikke bare at sandsynligheden er til stede, men at den er nærmest100%.

Sygdomsangst kan som andre angstformer variere meget i intensitet. Der kan være tale om en tendens til at bekymre sig om sit helbred, en smule mere end nødvendigt, og til at katastrofetankerne er vedvarende og pinefulde, og nærmest hindrer personen i at opleve glæde og leve et frit liv.

Fobier

Enkelfobi er den mest indkredsede angsttype. Det vil sige at angsten kun opstår i kontakten med det fobiske objekt, det være sig fobi for højder, for dyr eller for eksempel for elevatorer. Ofte har folk haft deres fobi så længe tilbage de kan huske, og har altid sørget for at undgå det frygtede objekt eller den frygtede situation i den udstrækning det har kunnet lade sig gøre. På den måde kan det fint lade sig gøre for størstedelen af fobikere at leve relativt ukompliceret med deres fobi.

Behovet for behandling kan opstå når omkostningerne ved fobien bliver for store, for eksempel at man ikke længere tør gå tur hvor der ofte er hunde, eller tage i sommerhus hvor der er rotter.

OCD

OCD, obsessiv-kompulsiv lidelse, er kendetegnet ved tvangstanker og tvangshandlinger som opleves som både meget tidskrævende og ofte meget pinefulde. Tvangstankerne opstår som impulser eller tanker som trænger sig på og ofte er til stede størstedelen af tiden. Tankerne handler ofte om at komme til at skade nogen, blive syg pga. bakterier eller at der vil ske noget forfærdeligt. Med tvangshandlingerne forsøger man at neutralisere tvangstankerne. Hvis man f.eks. er bange for at blive syg af bakterier fra dørhåndtag, vil man skulle vaske hænderne et vist antal gange. Ofte vil der alligevel forblive en tvivl om det nu er gjort godt nok, eller om man fik talt rigtigt, og så kan ritualet begynde forfra. I mange tilfælde bliver familien inddraget, og får roller og opgaver, som kan være meget belastende for alle parter.