Jeg superviserer ud fra den kognitive referenceramme, og og har erfaring med supervision af psykologer såvel som en række andre faggrupper der arbejder indenfor områder som behandling, rådgivning, undervisning m.m.

Supervision kan have forskellige formål, og foregå på flere måder. Udgangspunktet for supervisionen er de forhold, som supervisanden oplever svære eller udfordrende eller gerne vil tilegne sig ny viden og færdigheder indenfor.

Sagssupervision vil ofte have karakter af fælles udforskning og forståelse, og konkret rådgivning. Supervisionen kan også have til formål at gøre supervisanden klogere på nogle processer der foregår i relationen mellem supervisand og dennes arbejdsområder. Her kan det være brugbart at se dels på de objektive forhold der gør sig gældende, og måder hvorpå det kan håndteres, og dels på de mere personlige aspekter der er involveret, for eksempel hvilke mønstre eller temaer supervisanden kan genkende som typiske og tilbagevendende.

Jeg tilbyder individuel og gruppe-supervision, og superviserer dels på forskellige institutioner og arbejdspladser, dels i min praksis.