Kriser
Når man uvarslet kommer i krise, vil man ofte have brug for konkret rådgivning og guiding, og det kan være vigtigt at tale med andre for at finde fodfæstet. Samtidig med at familie og venner ofte er uvurderlige, kan der også være behov for at tale med én der kan hjælpe med at sætte ord på og få overblik.
Krisers udtryk og forløb er individuelle. De afhænger af mange faktorer, fx alvorlighedsgrad, akuthedsgrad, alder og livserfaring, tanker som den kriseramte gør sig om nutiden, fremtiden og øvrige konsekvenser.