Depression og modløshed

Depression er et begreb der spænder bredt. Fra den milde depression, hvor der er lettere nedsat lyst, energi og initiativ, til moderat depression, og til den svære depression hvor der er svære selvbebrejdelser, lille eller ingen tro på at noget bedrer sig og selvmordstanker. Karakteristisk for oplevelsen af at være deprimeret er at man føler sig træt, tung og uoplagt.

Det kan være svært at koncentrere sig og mange oplever at tankerne kører i ring uden at de kan træffe beslutninger. Der er ofte en indre følelse af uro, og synet på fremtiden og en selv er præget af varierende grader af opgivelse og håbløshed.

Mange, men ikke alle, vil have et forstyrret søvnmønster, og f.eks. opleve at vågne tidligt og ligge og spekulere. Ændringer i appetit og seksuel lyst, vil også mange kunne nikke genkendende til.

Depressioner har det med at komme igen, og det er derfor af stor betydning at lære at håndtere de tanker og handlinger der ledsager en depression. Netop i forebyggelsen af fremtidige depressive episoder, har kognitiv-adfærdsterapi vist sig at være  SSRI-præparater- ofte kaldet "lykkepiller", langt overlegen.